Ordblindhed
Ordblindhed er ifølge Carsten Elbro "markante vanskeligheder med at lære at bruge skriftens lydprincip." (Elbro: Læsevanskeligheder, Gyldendal 2007). Disse vanskeligheder kan resultere i problemer med læsning og skrivning.
Som ordblind kan man opleve:
- Langsom læsning.
- Vanskeligheder med at læse nye ord.
- Manglende forståelse af det læste.
- Koncentrationsbesvær eller træthed ved læsning.
- Usikker stavning, især af nye ord.
- Usikker formulering.
Der kan være forskellige grader af ordblindhed, og man har ikke nødvendigvis både læse- og skrivevanskeligheder som ordblind.
Det er meget forskelligt, hvilke problemer man får på grund af sin ordblindhed, for det afhænger meget af ens omgivelser og af de læse- og skrivekrav, man møder i hverdagen, på jobbet eller i studierne.
Du kan læse mere om ordblindhed, hvis du klikker på et af menu-punkterne til venstre.




