af Laila Boye, ledende psykolog ved Hovedstadens Ordblindeskole
Oversigt over artiklen:
Lovgrundlaget
Årsager til læse- og skrivevanskeligheder:
- ordblindhed (dysleksi)
- visuelt betingede
læsevanskeligheder
-
læsesvaghed
- miljøbetingede
problemer
- læseretardation
- tosprogethed
Specialpædagogisk studiestøttende undervisning
(studiestøttetimer)
Lov nr. 484 af 31.05.2000 omhandler specialpædagogisk studiestøtte til studerende på videregående uddannelser. Loven har til formål at sikre, at uddannelsessøgende med en funktionsnedsættelse kan gennemføre uddannelsen på lige fod med andre studerende.
I det følgende vil der blive redegjort for, hvad der karakteriserer specialpædagogisk studiestøtte for personer med læse- og skrivevanskeligheder, herunder primært dysleksi, dvs. ordblindhed. Inden den egentlige redegørelse for studiestøttesituationens specialpædagogiske indhold, vil vi kort opridse, hvilke elementer, vi har at gøre med:
LOVEN har som nævnt til formål at sikre, at den studerende - hvis han/hun i øvrigt har forudsætninger for det - kan komme til at gennemføre uddannelsen uanset funktionsnedsættelsen. Der skal med andre ord skabes betingelser for, at funktionsnedsættelsen kan kompenseres. Den specialpædagogiske studiestøtte sigter således imod at gøre den studerende i stand til at færdiggøre uddannelsen. Derved adskiller specialpædagogisk studiestøttende undervisning sig fra den såkaldte kompenserende specialundervisning (Bekendtgørelse af Lov om specialundervisning for voksne nr. 319 af 04.07.83 og Bekendtgørelse om specialundervisning for voksne nr. 353 af 19.07.83) hvor formålet er at afhjælpe og begrænse virkningerne af et handicap med henblik på at udvikle og forbedre den enkelte deltagers handlemuligheder, således at denne bliver i stand til at leve en tilværelse så nær det normale som muligt.
Specialpædagogisk studiestøtte sigter således imod etablering af uddannelseskompetence medens kompenserende specialundervisning for voksne sigter imod skabelse af livskompetence.
FUNKTIONSNEDSÆTTELSEN eller handicappet er det næste element i sammenhængen:
Der eksisterer flere forskellige former for læse- og skrivevanskeligheder. Disse kan opdeles og beskrives således:
Visuelt betingede læsevanskeligheder eksisterer også, men i stærkt begrænset omfang. Problemerne ytrer sig her som oftest i form af
Læsesvaghed kan være forårsaget af, hvad man kunne kalde, pædagogiske mangler, fx
Miljøbetingede problemer såsom
Det er nødvendigt at anlægge et udviklingsperspektiv for at afdække, hvordan problemerne er opstået. Dette skal naturligvis kombineres med en diagnostisk afdækning af, hvad der er indlært og hvad der ikke er indlært.
Læseretardation indebærer, at der er tale om
Denne kategori kan vi i studiestøtte-sammenhæng af indlysende årsager se bort fra, da læseretarderede nærmest pr. definition ikke vil forekomme på videregående uddannelser. - Og hvis det skulle ske fanges de op ved den kognitive testning.
Endelig er der de tosprogede. De har ikke primært vanskeligheder med at sætte lyd på bogstaver, men blandt andet med:
Dyslektiske tosprogede forekommer naturligvis også.
De kategorier af studerende med læse- og skrivevanskeligheder, som er potentielle kandidater til specialpædagogisk studiestøtte, vil altovervejende udgøres af dyslektikere samt - i et absolut begrænset omfang og under specielle betingelser - af læsesvage og personer med visuoperceptuelt betingede læsevanskeligheder.
Men hvad
er så...
SPECIALPÆDAGOGISK STUDIESTØTTE UNDERVISNING?
På Hovedstadens Ordblindeskole har vi mange års erfaring med studiestøttende undervisning og er der noget, denne erfaring munder ud i, så er det, at studiestøtte er et facetteret begreb. Det er det netop, fordi funktionsnedsættelserne på det sproglige og skriftsproglige felt optræder i mange former afhængigt af varierende individuelle forhold. Det ville være lige så meningsløst at standardisere studiestøttesituationen, som det ville være at give alle hørehæmmede det samme høreapparat med den samme forstærkning og indstilling eller alle, som mangler en arm den samme protese.
Overordnet set sigter den specialpædagogiske studiestøtte mod færdiggørelsen af uddannelsen. Men al uddannelse er jo en proces, hvor faglig og personlig udvikling skrider frem og integreres mere og mere. Når uddannelsen er afsluttet, skulle den studerende gerne have fået etableret en faglig identitet.
Omdrejningspunktet i alle videregående uddannelser er tilegnelse af teoretisk viden på et eller andet niveau, og vejen dertil går primært igennem skriftsproget. Deraf kan man slutte, at studerende med læse- og skriveproblemer pr. definition er handicappede.
Alt efter den enkelte studerendes behov og forudsætninger kan der være tale om at lette vedkommendes adgang til det faglige stof. Meget af fagstoffet på de mellemlange uddannelser er eksempelvis præget af en sådan grad af "akademisering", at det slet ikke står mål med den efterfølgende erhvervsmæssige varetagelse af faget. Det kan her være nødvendigt, at læreren påtager sig en "oversætter"- og formidler-rolle; så kan den studerende sagtens forstå og lære fagstoffet. Ofte er kommentaren til en - for den studerende - kryptisk tekst: "Nårh... er det bare det, det betyder - det det kan jeg da sagtens forstå."
Generelt kan man sige, at læreren er en slags katalysator for at accelerere den indlæringsmæssige proces og i forløbet bliver han/hun ofte en slags "jordemor" som hjælper den studerende frem til mundtligt eller skriftlig at formulere sin viden.
Lærerne er meget bevidste om deres rolle som katalysator. De overtager ikke elevens opgave, men står på sidelinjen og støtter op om den studerendes egen faglige udviklingsproces - bl.a. ved at åbne døren ind til det sproglige univers, som er knyttet til uddannelsen.
Dette betyder imidlertid også, at den studerende fra første færd bliver gjort bevidst om, at ansvaret for studieresultatet er hans/hendes eget. Der er tale om hjælp til selvhjælp, om at "lære hvordan man lærer" - på trods af sin funktionsnedsættelse.
Dette indebærer, at der også må medfølge vejledning i og træning af relevante studieteknikker, vejledning i strukturering af skriftlige opgaver osv.
Når dyslektikere har et specifikt behov for at arbejde med studieteknik skyldes det flere samvirkende forhold: Indlæringshandicappet har som oftest medført, at deres bevidsthed om "egen læring" er blevet noget diffus. De har bundet så meget energi og opmærksomhed til selve læse- og skrivefunktionen, at de ikke har haft overskud til at udvikle en metakognitiv bevidsthed. Samtidig har de også fået udviklet den emotionelle følgevirkning af deres primære handicap, at de ikke har tilstrækkelig tillid til deres egne evner. Den studiestøttende funktion omfatter derfor også det, at få den studerende til at udnytte sit eksisterende indlæringspotentiale optimalt. Den faglige og den personlige studiestøtte kan således ikke adskilles, og i praksis integreres disse forskellige aspekter da også. Ikke sådan at forstå, at der på nogen måde indgår terapeutiske elementer i undervisningssituationen. Det forholder sig derimod således, at den studerendes selvtillid vokser i og med at han eller hun udvikler en større og større faglig kompetence samt metoder til at klare studiesituationen bedre og bedre.
Det vil typisk være de skriftlige opgaver, studerende med stave-skrivevanskeligheder har behov for at få hjælp til. De teknologiske fremskridt på IT-området har givet meget hvad angår kompensatoriske muligheder, men dette har ikke gjort den specialpædagogiske bistand mindre nødvendig for dyslektikeres vedkommende. At udtrykke sig skriftligt er jo ikke kun et spørgsmål om at stave rigtigt, men i lige så høj grad om at få formuleret, hvad man ved og at gøre dette syntaktisk korrekt og klart struktureret.
Da de sproglige funktionsnedsættelser, dysleksi og dysfasi, som regel følges ad i et eller andet omfang, er det så at sige et problem for den ordblinde studerende at få formidlet sin faglige viden i en form, som står mål med hans/hendes faktiske faglige kompetence. Vi ser gang på gang hvordan en høj grad af faglighed går tabt for omverdenen på grund af sproglig uformåenhed. Her kan ingen teknologi kompensere - det kræver pædagogik, fordi der er tale om et kommunikationshandicap.
Af samme årsag stiller det ikke den ordblinde studerende lige med andre studerende, hvis han/hun til skriftlig eksamen bevilges en sekretær, som ikke er trænet i at lytte til indholdet, men skriver ordret ned, hvad der siges. Mange dyslektikere skelner ikke mellem talesprog og skriftsprog og har de derudover dysfatiske træk, kan et fornuftigt budskab sagtens få form af en gang "ordsalat".
Samtidig med at læreren støtter den studerende i at få dét frem, han/hun ved om sit fag, er underviseren bevidst om, ikke at lade sin egen skiftlighed slå igennem, men derimod at lade den studerendes "stemme" komme til udtryk.
Mange har udviklet skriveblokeringer i relation til deres funktionsnedsættelse, og også her er der behov for en specialpædagogisk "hånd".
For den ordblinde er det et yderligere problem, at der ved eksamensbedømmelserne for en lang række fags vedkommende ifølge bekendtgørelsen, ved siden af det faglige, skal lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne (jfr. Undervisningsministeriets lovbekendtgørelse nr. 615 af 18.08.98 '§2.) Der gives mulighed for dispensation, hvis der kan dokumenteres en relevant specifik funktionsnedsættelse. I de tilfælde hvor der bevilges sekretærbistand, vil det for os at se som oftest være rimeligt at søge om dispensation, og skriver den studerende selv, vil det være mest lighedsskabende, at han/hun så at sige ikke "eksamineres i sin funktionsnedsættelse".
Sammenfattende må det konkluderes, at bredden i fænomenet specialpædagogisk studiestøtte er stor. Overordnet set er der tale om at yde læsepædagogisk funderet hjælp til forståelse af et fagområde og hjælp til at udtrykke denne forståelse. De specialpædagogiske metoder vil være afhængige af elevens individuelle behov og kompetencer og af de specifikke studiemæssige krav og omstændigheder.
Hele uddannelsesmarkedet er blevet "bogliggjort" og det har gjort de læse- og skrivehandicappedes problemer meget mere invaliderende og synlige, hvilket har kaldt på handling fra samfundets side med det formål at undgå, at et stort indlæringspotentiale - og ikke mindst værdifuld arbejdskraft - skal gå tabt.
Denne handling skulle gerne give sig udslag i, at loven om specialpædagogisk studiestøtte for studerende på videregående uddannelse i praksis forvaltes og udmøntes så hensigtsmæssigt som muligt i forhold til mennesker med funktionsnedsættelser på det skriftsproglige område. Det er både menneskeligt og samfundsøkonomisk set betydningsfuldt at arbejde på at skabe rammer for, hvordan disse studerende kan kompenseres bedst muligt.
Laila Boye, ledende psykolog på
Hovedstadens Ordblindeskole
august 2001
Denne side er opdateret 08. marts 2003